Fra bogen
Keramik i lange baner 2009
Tine Hecht-Pedersen er i årene 1984-1991 uddannet billedhugger fra Kunstakademiet – suppleret med et studieophold ved Det frie Akademi i Haag, Holland. Som for de fleste billedhuggere er leret også for hende et grundlæggende arbejsmateriale, men tidligt tog hun skridtet videre, og eksperimenterede med glasurens farvemuligheder. Endnu mens hun gik på Akademiet, tog hun
i 1988 del i et udsmykningsprojekt til Balsmoseskolen i Ballerup. Hun bidrog med en hidsig gul keramisk profilgesims og en brun hund på hjørne, hvor en hund synes at stikke hovedet gennem væggen ind i et klasselokale. Året efter udstillede hun på Gentofte Kunstbibliotek, og skabte der et tableau, hvor flere af delene var keramiske.
De to centrale figurer, symbolske fremstillinger af en kvinde og en mand, fremstillede hun i en blanding af forskellige materialer, men med keramikken til markering af deres hoveder. På en hylde stod også en stiliseret kande, der var udført i en fajancemasse efter samme opskrift som den, der bliver benyttet af de gamle egyptere til fremstilling af deres turkise amuletter, Egyptian paset.
Det samme materiale brugte hun samme år til to store, turkise øjne i en menneskehøj kvindebuste, der fik plads på Ishøj Tekniske Skole.
En markant afprøvning af den glaserede keramiks muligheder er sket i perioden fra 2003-2004 til i dag, hvor hun og ægtefællen, billedhuggeren Pontus Kjerrman, har haft egen keramikovn i det ene af deres atelierer. Over årene har en vigtig sparringspartner i arbejdet med keramikken været naboen, keramikeren Richard Kjærgaard.
Rejser til Kina i løbet af de seneste år har givet både indblik og inspiration i et land med en lang og stærk keramiktradition.
Det hele tog fart i 2001, da Hecht-Pedersen i Kulturhuset Toldkammeret, Helsingør udstillede en gruppe lette, net-agtige konstruktioner i sækkevæv, papmache og gips. I 2003 viste hun på Interims udstillingen beslægtede neteksperimenter, men denne gang var de udførte i glaseret stentøj- heriblandt den åbne blå vaseform, der nu tilhører museet. I 2005-2006 arbejdede hun med lerpølser lagt side ved side, som det ses i den grønglaserede vaseform, og som hun også brugte hen over en papirkerne til modellering af større figurer. I de følgende år har Hecht-Pedersen arbejdet videre med netkonstruktionerne, hvor skulpturen, frem for at opstå i kraft af materialets fylde, kommer til at bestå af det luftrum, som hun med haletudseteknikken kredser ind i det keramiske net.
Denne teknik arbejdede hun intenst med i tiden op til sin separatudstilling på Vejen kunstmuseum i 2007 i anledningen af, at hun tildeles Valdemar Petersen og hustru Esther Moesmann Petersens legat, der er knyttet til museet. Skulpturgruppen hører til denne arbejdsfase og viser, hvordan hun kobler de keramiske ringe med modellerede ansigtsmasker. På nogle måder er disse netskulpturer i familie med samtidige værker af eksempelvis Bente Skjøttgaard. Hver på sin måde udnytter de den lethed der opstår i arbejdet med lerpølserne.
Teresa Nielsen
Museumsleder Vejen Kunstmuseum